|
Rishøj IF Volleyball
Rishøj IF´s Volleyballafdeling blev startet i 1972 af en række idrætsaktive skolelærere på Ølby Skole med Karsten Vielsted i spidsen.
Klubben voksede sig hurtigt stor og var i flere år en af de dominerende klubber i sjællandsk volleyball. Både herre- og damesiden har således i lange perioder været repræsenteret i divisionsrækkerne.
I slutningen af 90´erne tyndede det kraftigt ud i seniorrækkerne og da klubben på det tidspunkt ikke havde nogen ungdomsafdeling, blev der kun en lille men trofast motionsafdeling tilbage.
I 2002 besluttede en lille håndfuld af klubbens gamle medlemmer, at forsøge at starte en ungdomsafdeling og derved puste frisk liv i klubben. Med god hjælp fra det nye børnevolleyballspil, KidsVolley, lykkedes det hurtigt at få etableret en god og stabil ungdomsafdeling som siden støt og roligt er vokset til omkring 70 ungdomsmedlemmer.
Disse spillere har gennem årene vundet et hav af medaljer til klubben og Rishøj må nu anses for en af de største og mest velfungerende ungdomsvolleyballklubber på Sjælland. Blandt andet blev Rishøj IF valgt til årets ungdomsklub på Sjælland i 2007.
I 2007 påbegyndte Rishøj IF Volleyball et klubsamarbejde med Bjæverskov Volley under navnet Team Køge Volley, med det formål at bedre de sportslige muligheder for de ældste ungdomsårgange.
Rishøj IF Volleyball lægger stor vægt på:
- at alle går glade fra træning og kamp
- at vores trænere og ledere er ansvarlige og veluddannede
- at vores træning bliver gennemført med høj kvalitet
- at alle skal bidrage positivt til fællesskabet
- at der er plads til alle i vores klub
- at finde den rette udfordring til alle uanset niveau
- at vores forældre er en del af fællesskabet
Fakta om klubben
Bestyrelse
Formand:
Per Hansen, Norgesvej 16, 4600 Køge, Tlf. 56657288 – 30294332. Mail: perhagbard@yahoo.dk
Næstformand:
Sven Brix, Glentevej 5, 4600 Køge. Tlf. 56638525 – 23728900. Mail: sven.brix@mail.dk
Kasserer:
Søren Rasmussen, Havrevej 4, 4600 Køge. Tlf. 56655345 – 30825345. Mail deckmann@rasmussen.mail.dk
Trænere
Per Hansen, Norgesvej 16, 4600 Køge, Tlf. 56657288 – 30294332.
Mail: perhagbard@yahoo.dk
Sven Brix, Glentevej 5, 4600 Køge. Tlf. 56638525 – 23728900.
Mail: sven.brix@mail.dk
Søren Rasmussen, Havrevej 4, 4600 Køge. Tlf. 56655345 – 30825345.
Mail: deckmann@rasmussen.mail.dk
Lina Johansen, Codanvej 26, 4600 Køge. Tlf. 61711905.
Mail: lij@volleyball.dk
John Khan, Sveasvej 22, 4600 Køge. Tlf. 26744888.
Mail: jk@fishonthenet.dk
Rishøj IF Volleyballs kontingent 2011/2012
| Kidsspiller (0-12 år) kr. 400,- halvårligt |
| Teenspiller (13-18 år) kr. 450,- halvårligt |
| Seniorspiller (+18 år) kr. 700,- halvårligt |
| BedsteVolley kr. 250,- årligt |
| Passivt medlemsskab kr. 100,- årligt | |